Facebooks store dataskandale – dine privatdata er ikke sikre

Facebook er kommet ud i en større skandale der vedrører læk af privatdata fra brugerne af Facebook. Nu kigger brugerne efter et alternativ til Facebook.

Verdens mest populære sociale netværk, Facebook, måtte i denne uge ud og indrykke en helsidesannonce i en del af verdens aviser, herunder New York Times, Washington Post og en række store britiske aviser. Overskriften var “We have a responsibility to protect your information. If we can’t, we don’t deserve it.”

Dermed lægger Facebook sig fladt ned og siger undskyld, efter det er kommet frem, at der har været et kæmpe datalæk, hvor private data fra flere millioner Facebookprofiler er blevet stjålet. Det udråbes som en skandale, og som en faktor der har været med til at afgøre det amerikanske præsidentvalg.

Det handler om at et firma har formået at trække personlige data fra ca. 50 millioner Facebookprofiler ud af Facebook tilbage i 2014. Dette skyldes at der dengang ikke var så store begrænsninger på hvad eksterne apps kunne få adgang til af data fra brugerne. Dataene blev solgt til Cambridge Analytica, og anvendt til Præsident Donald Trump og andres Facebookkampagner under det amerikanske præsidentvalg.

Sagen har ført til opstart af retsager med erstatningskrav, større myndighedskrav til beskyttelse af data og et kæmpe fald i aktieprisen for Facebook. Herudover er der startet en #DeleteFacebook kampagne fra brugerne af Facebook, der truer med at slette deres Facebookprofil og flytte til andre sociale medier.

Datalækket havde indflydelse på valget

Der er ingen tvivl om at de sociale mediers rolle under valgkampe er stor. Det er også derfor du i stigende grad ser politikerne være på Facebook, og vores egen Statsminister blev bl.a. under det sidste Folketingsvalg udråbt som en af de politikere der bedst forstod at bruge sociale medier. Det er altså vigtigt, og også positivt, fordi man så kan sige at politikerne kommer nærmere deres vælgere.

Men i den seneste tid er det også kommet frem, at de sociale medier faktisk kan komme til at afgøre valg. For eksempel tales der om at Rusland under præsidentvalget agerede med falske profiler på flere sociale medier, der havde det formål at forstyrre valget. Og Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen var endda ude og advare mod det samme ved det nylige grønlandske valg, hvor der var frygt for at russiske falske profiler og falske nyheder skulle forsøge at skabe splid mellem Grønland og Danmark.

Når Cambridge Analytics høstede Facebookbrugernes data og udnyttede dem under den amerikanske valgkamp, foregik det ved at målrette deres politiske kampagner mere mod tvivlerne. Med dataene fra Facebook kunne de identificere hvem tvivlerne var, dvs. dem der både kan tænkes at sætte et kryds ved Donald Trump og ved Hillary Clinton. Dem kunne de så målrette deres kampagner imod, og dermed få krydset til at skifte fra den ene til den anden. Dermed kan det trick have været med til at afgøre præsidentvalget, og uden datalækket på Facebook var det faktisk ikke sikkert at Donald Trump ville have vundet.

Sådan fik de fat i dataene

Det var en psykologi professor, ved navn Aleksandr Kogan fra Cambridge University, der lavede en app han kaldte for “thisisyourdigitallife”, som stjal dataene fra Facebook. Det var en app som Facebookbrugerne kunne installere, ligesom de mange andre apps de installerer. App’en lovede at kunne forudsige forskellige aspekter af brugernes personlighed, og det skulle lokke brugerne til at installere app’en. Omkring 270.000 bruger installerede app’en. Det gjorde at professoren fik adgang til information om hvilken by de boede i, hvilket indhold på Facebook de har liket og andre informationer om deres venner.

De informationer professoren fik ud, videregav han til firmaet Strategic Communication Laboratories (SCL) og en mand ved navn Christopher Wylie fra et firma der hedder Eunoia Technologies. Dette er et brud på Facebooks retningslinjer, fordi man må ikke videregive eller sælge de informationer man gennem en app får ud fra Facebook. Derfor fjernede Facebook app’en og bad professoren om at slette alle data, hvilket de også sagde de gjorde. Det var ikke tilfældet, fordi nogle dage efter kom det frem at dataene ikke var blevet slettet.

I juni 2016 hyrede Donald Trump så Cambridge Analytics til at hjælpe med deres politiske kampagne op til præsidentvalget. De havde fået fat i dataene, og anvendte dem angiveligt til at Trump kunne målrette sine kampagner mod tvivlerne.

Facebook har nu undskyldt og har lovet at begrænse app’s adgang til brugernes data. Men er det nok? Kan vi virkelig stole på at Facebook nu har styr på dataene?

Sådan beskytter du dig mod Facebook’s databrud

Men hvad kan man så egentlig gøre for at beskytte sig mod Facebook’s databrud. Jeg har her ridset nogle punkter op som er relevante at tænke over:

  • Tænkt dig godt om hvilke apps du installerer på Facebook og giver adgang til dine data. Hver og en app har inden du har installeret dem advaret dig om, at de nu får adgang til dine data. Gør kun dette hvis du kan stå inde for den app.
  • Sørg for ikke at dele noget på Facebook, der ikke må slippe ud nogen steder.
  • Husk at Facebook er også en reklamesøjle, og det er ikke tilfældigt hvilke opslag du ser på Facebook. Tjek kilderne og tænk dig om inden du reagerer.
  • Tjek hvilke apps der har adgang til dine data lige nu. Det gør du på denne side.

Andre har valgt ligefrem at lukke deres Facebookprofil ned og lede efter et andet socialt medie. Det er det der også kaldes for #DeleteFacebook kampagnen, der bl.a. føres på Twitter.

Hvad siger du til Facebook-skandalen? Vil du overveje at finde et alternativ til Facebook? Giv gerne din holdning til kende i kommentarerne.

2 tanker om “Facebooks store dataskandale – dine privatdata er ikke sikre”

  1. Jeg bliver hos Facebook, men jeg har slettet og skærmet data, der ikke allerede er offentligt tilgængelige.

    Herudover kunne jeg aldrig drømme om at deltage i konkurrencer eller teste mig selv med diverse idioti fra Nametest og lignende.

Skriv et svar